Haahrs er en af de få modetøjsbutikker i Juelsminde, der kan tilbyde et eksklusivt udvalg af designertøj til mænd fra de førende modehuse.
I 2008 slog Haahrs dørene op for klassisk minimalistisk såvel som high fashion modetøj fra brands i hele verden. Hos Haahrs sætter vi en ære i at yde en personlig service og klæde stilbevidste mænd på – mænd som ønsker god stil, ypperlig kvalitet og luksus.

Hos os finder du et internationalt udvalg af de mest eksklusive designere, der alle har sat sit præg på den internationale modescene. Her kan nævnes Tiger of Sweden der med sit rå og enkle udtryk og skarpe snit kan opleves som en livsstil mere end et fashionbrand.
Det danske Selected Homme som er indbegrebet af god stil indenfor moderne herretøj – helt fra den uformelle og afslappede fyr til den klassiske og formelle gentleman. Mærket sætter fokus på personlig stil – noget vi i Haahrs vægter højt.
Sidst men ikke mindst har vi Hillfiger Denim som henvender sig til en yngre målgruppe – de 18-28-årige mænd som kan lide moderne denim med et skarpt snit. Hilfiger’s Denim kollektioner inkluderer afslappet sportswear med fokus på denimrelaterede styles i høj kvalitet. Et lidt mere “fashion forward” end Tommy Hilfiger’s hovedkollektioner. Designet er inspireret af amerikanske klassikere tilsat en moderne kant og
et ungt og friskt look.

Butikken ligger i centrum af Juelsminde, og vi tilbyder en forretning med lyse og indbydende lokaler, hvor varerne præsenteres overskueligt, og hvor du i dit tempo, kan gå på opdagelse i vores store sortiment af modetøj. Vores målgruppe er drenge fra 16 år og opefter.
Vi sætter vores kunder højt, og derfor finder du hver dag et veloplagt og inspirerende personale. Serviceniveauet er højt, og vores kunder skal føle sig velkommen.

Indehaver Michael Haahr tager ofte på messe, hvor vi får ny inspiration til både vores forretning og til vores sortiment. Vi får et indblik i nye trends, farver og materialer og ikke mindst nye ideer til både indretning og sammensætninger af de forskellige brands.
Michael er meget passionet omkring sin forretning og nyder dagligt den gode og behagelige stemning både i butikken og i byen.

Kom ind i butikken og lad dig inspirere, og vi står klar til at vejlede dig.

Vær den første

Hos Haahrs er der altid nye og spændende vine samt gode tilbud. Du kan blive den første til at få det at vide.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation